{"id":282,"date":"2022-10-29T03:02:09","date_gmt":"2022-10-29T03:02:09","guid":{"rendered":"http:\/\/runestentoftarlbjoern.dk\/?page_id=282"},"modified":"2023-01-22T17:04:50","modified_gmt":"2023-01-22T17:04:50","slug":"barndom-og-opvaekst","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/runestentoftarlbjoern.dk\/index.php\/barndom-og-opvaekst\/","title":{"rendered":"Barndom og opv\u00e6kst"},"content":{"rendered":"\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Mit liv begyndte en s\u00f8ndag eftermiddag omkring klokken 14.00 den 25. maj 1997 under et formel 1 l\u00f8b, hvilket min mor bestemt ikke var tilfreds med, men ud det ville jeg &#8211; endda tre-fire uger for tidligt &#8211; og ud det kom jeg alts\u00e5.<br><br>Jeg blev f\u00f8dt i Kolding, hvor min mor og far boede sammen. Forinden havde de v\u00e6ret k\u00e6reste i tre \u00e5rs tid, og jeg var et planlagt barn. \u00c5ret efter blev de gift i 1998.<br><br>Godt og vel et \u00e5r og elleve m\u00e5neder efter min f\u00f8dsel kom min \u00e6ldste lilles\u00f8ster Signe til verden den 25. april. Det var ikke l\u00e6nge vores lille familie boede sammen i Kolding, da min far fik job p\u00e5 Sj\u00e6lland, hvorfor vi flyttede til Helsinge t\u00e6t p\u00e5 Hiller\u00f8d i Nordsj\u00e6lland.<br><br>Selvom jeg ikke har v\u00e6ret ret gammel, s\u00e5 husker jeg tydeligt tiden i Helsinge. Jeg husker det sted vi boede, og at jeg gik i dagpleje sammen med Philip. Jeg husker legepladsen, en aften jeg kravlede op af trapperne til min mor og den dag vi flyttede v\u00e6k fra Helsinge.<br><br>Tiden i Helsinge var sv\u00e6r for familien, s\u00e5 derfor var det heller ikke l\u00e6nge vi boede i byen. Min mor havde det skidt med at bo der og hun blev ramt af lammelse i ansigter, som heldigvis gik v\u00e6k igen.<br><br>Helsinge var langt v\u00e6k fra min mors familie i Vejle-omr\u00e5det og fra min fars familie i Middelfart og omegn. Derfor boede vi ca. kun et halvt \u00e5rs tid i Helsinge, da min far havde takket ja til et jo-tilbud i netop Vejle, som var t\u00e6ttere p\u00e5 min mors og fars familie end tilv\u00e6relsen i Helsinge langt fra alle vi kendte.<br><br>Min mor og far k\u00f8bte et hus i Bredballe, ca. fire-fem kilometer \u00f8st for Vejle beliggende ned til vandet langs nordssiden af Vejle Fjord.<br><br>De k\u00f8bte n\u00e6rmere bestemt et fint murstenshus beliggende i et dejligt b\u00f8rnevenligt villakvarter lige midt i naturen omgivet af skov, eng, mose, heste og k\u00f8er i de tidlige \u00e5r.<br><br>Adressen var Boelskilde 49, og det skulle vise sig at v\u00e6re et rart sted at vokse op, hvor familien hurtigt faldt til i de sk\u00f8nne omgivelser.<br><br>Kort efter, at familien var flyttet til Bredballe stod det igen p\u00e5 familiefor\u00f8gelse, da min anden lilles\u00f8ster Bj\u00f8rg s\u00e5 dagens lys p\u00e5 Vejle sygehus den 10. oktober 2021.<br><br>Jeg husker ikke meget fra da min \u00e6ldste lilles\u00f8ster Signe blev f\u00f8dt, men jeg husker, at jeg bes\u00f8gte Bj\u00f8rg og min mor p\u00e5 hospitalet efter f\u00f8dslen.<br><br>Efter flytningen til Vejle stod den p\u00e5 en ny tilv\u00e6relse for mig i b\u00f8rnehaven Storkereden i Bredballe, som stadig ligger der i dag.<br><br>Jeg husker tydeligt tiden fra b\u00f8rnehaven, hvor jeg gik i gruppe fem. Der var ikke s\u00e5 mange drenge i den gruppe jeg gik i, s\u00e5 jeg var en del sammen med pigerne, men af til legede jeg ogs\u00e5 med andre drenge.<br><br>Ellers husker jeg tiden, hvor jeg ogs\u00e5 brugte en del tid for mig selv. Jeg var meget nysgerrig og ops\u00f8gende, s\u00e5 derfor endte det tit med, at jeg udforskede ting p\u00e5 egen h\u00e5nd eller gik p\u00e5 opdagelse for mig selv i b\u00f8rnehaven.<br><br>Alt i alt var det en god tid i b\u00f8rnehaven, som blev efterfulgt af skolestart i H\u00e6ldagerskolen i 0. klasse. Her kom jeg til at g\u00e5 i klasse med flere af de piger fra gruppe 5 jeg havde g\u00e5et i b\u00f8rnehave med.<br><br><strong>H\u00e6ldagerskolen: En genert dreng i en god klasse<\/strong><br>I min nye tilv\u00e6relse som folkeskoleelev kom jeg til at g\u00e5 i en rigtig god klasse. Jeg gjorde mig hurtigt bem\u00e6rket i de fleste fag og i idr\u00e6tstimerne, men n\u00e5r det kom til det sociale, s\u00e5 havde jeg det sv\u00e6rt.<br><br>Jeg blev p\u00e5 ingen m\u00e5de drillet eller mobbet, men det var sv\u00e6rt for mig at beg\u00e5 mig socialt, fordi jeg var s\u00e5 genert. Jeg anede ikke hvad jeg skulle tale med mine klassekammerater om i frikvartererne, og det gjorde, at jeg ofte f\u00f8lte mig udenfor.<br><br>De gode takter i folkeskolen i fagene i klassev\u00e6relset og i idr\u00e6tstimerne forsatte i hele min skoletid &#8211; dog ikke i niendeklasse, som jeg kommer ind p\u00e5 senere.<br><br>Som barn husker jeg, at det eneste min far sagde til mig var &#8220;\u00f8velse g\u00f8r mig&#8221;. Jeg forstod ikke hvad det bet\u00f8d dengang jeg var lille, men da jeg blev teenager gik det op for mig hvad det betyder.<br><br>Min far opfordrede mig til at g\u00f8re det godt i skolen, og det er \u00e5rsagen til, at jeg tror, at jeg var dygtig i de flest fag. Som barn udviklede jeg et \u00f8nske om at v\u00e6re den bedste til alt hvad jeg foretog mig.<br><br>Senere hen &#8211; i mine 20&#8217;er &#8211; har jeg s\u00e5 fundet ud af, at \u00f8nsket om at blive den bedste til alt hele tiden var en strategi fra min side af udviklet til at f\u00e5 den opm\u00e6rksomhed jeg havde brug for som barn.<br><br><strong>Kampen om opm\u00e6rksomhed sk\u00e6rpes: Freja kommer til verden i 2004<\/strong><br>Som storebror til to lilles\u00f8stre var der allerede nok kamp om opm\u00e6rksomheden, men i januar 2004 kom min yngste lilles\u00f8ster Freja til verden &#8211; gudskelov for det, men det sk\u00e6rpede kampen om opm\u00e6rksomheden yderligere for mig.<br><br>Det har senere vist at v\u00e6re afg\u00f8rende i min udvikling. Som storebror til tre lilles\u00f8stre bet\u00f8d det, at jeg som den \u00e6ldste blev overladt mere og mere til mig selv i takt med at jeg blev \u00e6ldre, da de sm\u00e5 s\u00f8stre var vigtigere at tage sig af.<br><br>For jeg var jo &#8220;den store&#8221; og kunne dermed klare mig bedre end mine yngre s\u00f8stre, men n\u00e5r jeg t\u00e6nker tilbage bet\u00f8d det ogs\u00e5, at jeg ikke fik den opm\u00e6rksomhed, som jeg havde brug for.<br><br>Jeg elsker mine tre s\u00f8stre, men ubevidst gjorde det, at jeg havde tre mindre s\u00f8stre at k\u00e6mpe om opm\u00e6rksomheden fra mine for\u00e6ldre, at den eneste m\u00e5de jeg kunne f\u00e5 opm\u00e6rksomhed p\u00e5 fra min far og mor var, hvis jeg gjorde det virkelig godt eller hvis jeg ikke var til besv\u00e6r.<br><br><strong>Angsten udvikler sig: En sygelig str\u00e6ben efter perfektion<\/strong><br>Som b\u00f8rn har vi brug for opm\u00e6rksomhed fra vores n\u00e6re relationer. Vi har brug for at blive set og h\u00f8rt som dem vi er. Det er vigtigt for vores udvikling og for vores selvv\u00e6rdsf\u00f8lelse.<br><br>Med tre mindre s\u00f8skende stod det hurtigt klart for mig (ubevidst), at jeg m\u00e5tte g\u00f8re noget ekstraordin\u00e6rt for at f\u00e5 opm\u00e6rksomhed fra mine for\u00e6ldre.<br><br>Samtidig havde jeg det sv\u00e6rt socialt i folkeskoleen og i andre sammenh\u00e6nge med j\u00e6vnaldrende. I folkeskolen f\u00f8lte jeg mig ensom og ignoreret af de andre klassekammerater, fordi jeg ikke vidste hvad jeg skulle tale med dem om.<br><br>Jeg f\u00f8lte heller ikke, at jeg blev inkluderet i det sociale f\u00e6lleskab med klassekammeraterne i frikvartererne, selvom jeg var den bedste til de fleste dag og dygtig til det meste sport.<br><br>Det var altid mig, der skulle ops\u00f8ge de andre elever i klassen, men aldrig dem som kom til mig. Det gjorde mig ked af det, s\u00e5 jeg ikke f\u00f8lte, at de kunne lide mig.<br><br>Som om det ikke var sv\u00e6rt nok at f\u00e5 opm\u00e6rksomhed derhjemme, var det ogs\u00e5 en udfordring i folkeskolen det meste af min tid der.<br><br>Med kampen om opm\u00e6rksomheden med mine s\u00f8stre hjemme og f\u00f8lelsen af at v\u00e6re totalt ignoreret og ligegyldig af mine klassekammerater udviklede det sig tidligt i barndom til et br\u00e6ndende \u00f8nske om at dygtigg\u00f8re mig.<br><br>Jeg husker tydeligt som barn, at jeg t\u00e6nkte &#8220;en dag s\u00e5 vil jeg v\u00e6re s\u00e5 god til et eller andet, s\u00e5 der aldrig er nogle som glemmer mig&#8221;.<br><br>Det var fedt at h\u00f8re om Christoffer Columbus i historetimerne. Ham som opdagede Amerika for 500 \u00e5r siden eller s\u00e5dan noget.<br><br>T\u00e6nk, at man stadig den dag i dag talte om Columbus &#8211; 500 \u00e5r efter at han levede. Jeg t\u00e6nkte, at jeg vil v\u00e6re s\u00e5 god, at folk ogs\u00e5 taler om mig om 500 \u00e5r. Jeg vil sl\u00e5 mit navn fast i historieb\u00f8gerne ligesom Columbus.<br><br>Den sv\u00e6re kamp om opm\u00e6rksomhed i hjemme koblet sammen med at v\u00e6ret ignoreret og ligegyldig i folkeskolen udviklede min trang til at dygtigeg\u00f8re mig.<br><br>Det udviklede en str\u00e6ben efter perfektion og en sygeligt angst for at fejle. Det var denne kombination som var med til at starte d\u00f8dsangsten i mit liv, som har givet mig s\u00e5 store udfordringer, men som i dag har gjort mig st\u00e6rk.<br><br><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Mit liv begyndte en s\u00f8ndag eftermiddag omkring klokken 14.00 den 25. maj 1997 under et formel 1 l\u00f8b, hvilket min mor bestemt ikke var tilfreds med, men ud det ville&hellip; <\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":621,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"inline_featured_image":false,"_themeisle_gutenberg_block_has_review":false,"footnotes":""},"class_list":["post-282","page","type-page","status-publish","has-post-thumbnail","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/runestentoftarlbjoern.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/282","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/runestentoftarlbjoern.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/runestentoftarlbjoern.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/runestentoftarlbjoern.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/runestentoftarlbjoern.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=282"}],"version-history":[{"count":25,"href":"https:\/\/runestentoftarlbjoern.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/282\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":422,"href":"https:\/\/runestentoftarlbjoern.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/282\/revisions\/422"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/runestentoftarlbjoern.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/621"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/runestentoftarlbjoern.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=282"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}