I løbet af min barndom og opvækst har jeg udviklet voldsom dødsangst med utrolig mange panikanfald og andre symptomer på angst til følge.
Angsten er opstået hos mig som følge af massivt ubevidst omsorgssvigt fra mine forældre og som følge af ubevidst psykisk vold fra min far.
Mine forældre har på mange måder været gode forældre, men ingen er perfekte.
Omsorgssvigten og den psykiske vold, jeg har været udsat for, har ikke været i nogen ond hensigt fra mine forældre, men er sket som følge af mine forældres ubevidste adfærd koblet sammen med mit sårbare sind og min måde at opfatte verdenen på.
Hvis jeg havde haft nogle andre forældre eller ikke være så sårbar og følsom som jeg nu engang er, så er det ikke sikkert, at jeg havde udviklet den angst, som har oplevet i mit liv.
Med andre ord har det altså været en uheldig cocktail af mine forældres ubevidste adfærd og mit sårbare sind, som har været medvirkende til den angst, jeg har haft og stadig har i dag.
Jeg elsker mine forældre, og de er tilgivet, for de har ikke vidst bedre, og jeg har på mange måder haft en rigtig god barndom, hvor jeg er blevet opdraget godt og hvor jeg er blevet beriget med mange gode oplevelser.
Hvordan er angsten opstået hos mig?
Den angsten jeg har oplevet i mit liv er et resultat af, at jeg har fået en del følelser undertrykt i min barndom.
Når man får følelser undertrykt i sin barndom, så kan følelserne bliver spærret inde i ens krop, og det at følelserne bliver spærret inde i ens krop kan resultere i angst.
Normalt, hvis man bliver ked af det, så græder man (især som barn), men som barn fik jeg f. eks. at vide, at jeg ikke måtte græde.
Hvis jeg slog mig, så skulle jeg rejse mig op og ikke vise svaghed. Med andre ord, skulle jeg stoppe med det ‘vræleri’ eller ‘jammeri’, som min far kunne sige det.
Det, at jeg ikke måtte græde som barn gjorde, at min ked af det hed eller ulykkelighed som barn ikke fik bevægelse.
Når følelser ikke får bevægelse kan de blive fanget i kroppen og blandt andet udtrykke sig som stor følelsesmæssig og fysik smerte i kroppen.
At følelser får bevægelse vil sige at man giver slip på dem. Hvis man er ked af, så græder man typisk.
Gråden er et eksempel på at følelsen ked af det hed får bevægelse.
Sådan har jeg fået det bedre
Jeg har kun fået det bedre ved at modtage professionel behandling som har hjulpet mig med at forstå mig selv, min barndom og min opvækst.
I den forbindelse har jeg gået til psykoterapi hos Sven Claudi, som holder til i Ødsted ca. ti kilometer sydvest fra Vejle.
Hos Sven har vi i gennem de sidste to års tid haft mange samtaler om traumer og ubehagelige oplevelser i mit liv.
For mig har det hjulpet at lære at græde og give mine følelser bevægelse, og det har taget ca. to år at få det bedre.
Det er forskelligt fra person til person, hvor lang tid det taget at få det godt igen, hvis man lider af angst, men for mig at se handler det om at få professionel behandling og få arbejdet med sine traumer man har oplevet i min barndom.
Der er en vej ud af angsten!
Jeg er bestemt ikke uddannet i hvad det vil sige at hjælpe andre folk med angst, så jeg taler kun ud fra mine erfaringer og hvad jeg har oplevet, men hvis du lider af angst, så vid at du kan lære at leve med det og håndtere det, men så må du opsøge de rette mennesker, som har forstand på det og som kan hjælpe dig.
Hvis du lider af angst, så vid er der er en vej ud af angsten, men det er ikke sikkert at det blive nemt, og det kan tage lang tid at få det bedre, men hvis du gør det arbejde, der skal til, for at få det bedre, så tror jeg, at du kommer et langt stykke af vejen.
Jeg oplever stadig angst
Den dag i dag oplever jeg stadig angst, men ikke så ofte som før. Angsten vil nok altid være en del af mig, men jeg har lært at håndtere det til sådan en grad, at det ikke hæmmer mit liv på samme måde som før.
I to år kunne jeg ikke forlade min lejlighed på grund af konstante angstanfald, men nu i det trives jeg og kan leve mit liv helt igen som jeg vil, men derfor kan jeg stadig godt komme til at opleve angstanfald, hvis det som udløser angsten blive aktiveret.
Når det så er er sagt, så har jeg det markant bedre i dag, men man ikke udelukke, at jeg oplever angst igen, men jo mere jeg lærer mig selv at kende, jo længere går der mellem angstanfaldende og til sidst vil de måske helt forsvinde, men det er ikke noget jeg kan svare på om de vil.
Fra efteråret 2018 og tre år frem oplevede jeg konstant angstanfald på daglig basis. Nu oplever jeg færre angstanfald, men stadig dagligt – dog i mindre grad en før, og forskellen er, at jeg ved hvorfor angstanfaldene kommer og hvordan jeg kan håndtere det.
Jo mere jeg lærer mig selv at kende og lære at håndtere angsten, desto længere tid oplever jeg, at der går mellem angstanfaldende, så det vil ikke være utænkeligt, at jeg når til et punkt, hvor jeg kun oplever angstanfald en gang om året eller en gang hver tiende år.