Her på siden kan du læse mere om de værdier, som jeg forsøger at leve mit liv ud fra. For mig har værdier stor betydning, da de hjælper mig med at træffe de rette beslutninger i mit liv. Derfor forsøger jeg at tænke mine værdier ind i alt hvad jeg gør.
Mine top fem værdier
1. Kærlighed
2. Ærlighed
3. Integritet
4. At have det sjovt
5. At give tilbage til samfundet
Kærlighed
Kærlighed er min største og vigtigste værdi. Det er vigtigt for mig at være kærlig, fordi kærlighed for mig er fundamentet for alle andre værdier.
Når man udviser kærlighed i hvad man gør, som mener jeg, at det bliver lettere at have hjertet på det rette sted, og når vi har hjertet på det rette sted, så er det min erfaring, at vi som mennesker lykkes med langt mere af det som vi gerne vil.
Ærlighed
At være ærlig er den næststørste værdi i mit liv. Hvis man er kærlig, så kan man også være ærlig, som man siger.
Gennem mit liv har jeg erfaret at ærlighed bringer mig langt. Det kan engang i mellem bringe mig i vanskelige situationer, men ærlighed bringer mig altid til de bedste steder i livet.
Det er vigtigt at være ærlig, fordi så ved man hvad man har at gøre mig, og det blive lettere at skabe ægte og autentiske relationer som varer længe.
Integritet
For mig betyder det at have integritet, at man kan stole på folk eller med andre ord, at man kan regne med det man siger, gør eller står for.
Integritet er en fundamental værdi i mit liv, og det at besidde integritet viser også, at man gør tingene ordenligt og behandler andre mennesker med respekt.
At have det sjovt
Livet handler ikke kun om at arbejde eller at udføre sure pligter, men at arbejde og at udføre hverdagens gøremål er nu engang en del af livet.
Jeg forsøger at have det sjovt uanset hvad jeg laver, fordi når man har det sjovt, så nyder man livet noget mere og lever mere i nuet.
Når man dertil har det sjovt, så griner man også mere, og grin er med til at forlænge livet.
At give tilbage samfundet
Det at give tilbage til samfundet er enormt vigtigt for mig, fordi jeg selv har fået meget fra samfundet i mit liv, og jeg ved hvilket stor forskel det har gjort for mig.
At give tilbage til samfundet kan man gøre på mange måder. Det behøver ikke kun at have noget med penge at gøre, men kan også være noget med at give sin tid eller dele ud af sine erfaringer.
Når man giver tilbage til samfundet, så er man med til at udvikle samfundet og gøre verden til et bedre sted, og når man giver tilbage til andre uden forventning om at få noget igen, så kommer det altid tilbage til en på et eller andet tidspunkt i livet.