Mit foredrag i marts var en succes

Den 22. marts 2024 holdte jeg mit første foredrag om mit liv i Bygningen i Vejle, hvor jeg havde fået lov til at låne Lille Sal.

Jeg havde invitereret min familie, venner og bekendte til mit foredrag. Der var åbne døre til mit foredrag, så andre nysgerrige personer var også velkomne.

Op til foredraget var jeg meget nervøs for om det ville være godt nok, men det gik langt bedre end jeg havde forventet.

Der mødte 21 deltagere op til foredraget, som varede en time fra kl. 19.00 til kl. 20.00. Derefter var der en halv time til spørgsmål.

Jeg er overvældet over interessen for mit foredrag og jeg synes, at det var en fed oplevelse for mig, så jeg vil gerne holde flere foredrag.

MySelfie gjorde aftenen ekstra sjov
Jeg mødterne stifterne af MySelfie til Seedster 1.0 i 2016 til White Party Hos Jesper Buch. Her var der en MySelfie med til festen, som jeg forelskede mig i.

Siden har jeg fulgt MySelfies rejse, så det var naturligt for mig at spørge dem om de ville støtte op omkring mit foredrag.

Det vill de gerne, så jeg fik lov til at låne en selfiestander fra MySelfie. Det kom der de her sjove billeder ud af, som du kan se i galleriet herunder.


God feedback på mit foredrag
Jeg fik rigtig god feedback på mit foredrag og jeg tror ikke, at det er forkert at sige, at alle deltagere blev rørte af at høre min historie om mit liv.

I skrivevende stund bliver jeg selv rørt, af at tænke på en af de tilbagemeldinger jeg fik på mit foredrag fra Liset på Messenger dagen efter mit foredrag.

– Hej Rune. Tak for foredraget i går. Det var virkelig inspirerende og godt. Jo flere der åbner op som dig om usynlige lidelser, jo nemmere bliver det forhåbentligt at tage hånd om, indledte hun sin besked.

– Jeg er ked af, hvis jeg virkede fraværende. Jeg har bare ikke rigtig været mig selv siden det forsøg jeg havde. Det påvirkede mig meget både på den gode og den lidt mere svære måde at høre om din fortælling. Men jeg synes virkelig du kan være stolt af dig selv, fortsatte hun.

– Kæmpe klap på skulderen til dig, afsluttede Liset sin besked til mig.

En uges tid efter mit foredrag skrev jeg et opslag om min oplevelse med foredraget, hvor jeg også takkede for støtten.

Her fik jeg et par gode kommentarer med på vejen om mit foredrag. Jakob og Maja skrev følgende om mit foredrag til mit opslag efter foredraget.

– Synes det var så vildt. Selv ville jeg ikke turde, lød det i en kommentar fra Jakob.

Maja skrev følgende kommentar.

– Du er vanvittigt sej! Og du gjorde det virkelig godt til dit foredrag! Absolut en fornøjelse at være til, skrev hun i sin kommentar til mit opslag.

Dertil så kom Roberto Krogsgaard Jensen også med sin anbefaling af mit foredrag, som du kan se i videoen herunder eller ved at klikke på linket her.

Afterparty og angstanfald
Vi fortsatte med afterparty i Orlas Poolbar efter mit foredrag, hvor jeg havde bestilt fire poolborde til de gæster fra foredraget, der ville med til det.

Vi spillede pool på fire borde i en times tid og gæsterne til mit foredrag fik inddelt sig på flere hold, hvor de kunne spille sammen.

Det var en rigtig hyggelig aften i Orlas Poolbar, men pludselig midt i det hele måtte jeg overgive mig midlertidigt til angsten, da jeg blev ramt af et voldsom angstanfald.

Pludselig følte jeg, at jeg ikke kunne få luft, så jeg måtte gå ud i “rygerummet” sjovt nok apropros ikke at føle jeg kunne få luft.

Der kom frisk luft ind i rygerummet, så jeg måtte trække mig fra festlighederne for at få styr på mit angstanfaldt.

Det var et voldsomt et af slagsen, hvor jeg følte jeg var ved at besvime flere gange, men der var nogle søde mennesker omkring mig, som hjalp mig igennem.

Angstanfaldet kom som en reaktion på mit foredrag, hvor jeg havde fortalt om mit liv og flere af de svære følelser der er i mig.

Jeg fik det bedre efter en halv times tid og senere på aftenen fortsatte jeg og nogle stykker fra foredraget i byen hele natten, hvor fejrede mit foredrag med manér.

Det var hårdt at forberede mit foredrag
I ugerne op til mit foredrag fik jeg det rigtig skidt, da jeg i forberedelserne til mit foredrag kom ind på flere ting i mit liv, som er svære at snakke om.

Forberedelserne til mit foredrag påvirkede min angst, fordi jeg kom i kontakt med gamle traumer, som jeg inderst inde er frygtelig bange for at komme ind i.

I ugen op til mit foredrag fik jeg det så skidt af angsten, at jeg var lige ved at besvime flere gange i gågaden på en aftentur jeg var ude at gå.

Jeg havde ikke prøvet noget lignende før, så jeg ringede 112 og kontaktede min ven Victor. Han kom straks til undsætning på sin cykel og kort tid efter kom der er en ambulance.

De undersøgte mig i ambulancen, hvor jeg nærbesvimede fire gange, men der var heldigvis ikke tegn på, at der var noget galt.

Det hele endte med en tur på sygehuset og det psykiatriske sygehus, hvor jeg begge steder fik at vide, at jeg var sund og rask, så det var dejligt at få at vide.

Men det var en hård oplevelse og chokerende for mig at nærbesvime af ren og skær angst i gågaden op til mit foredrag.

I tiden efter mit foredrag havde jeg det også rigtig skidt, da det at komme så tæt på mine traumer i mit foredrag påvirkede min angst rigtig.

I dag har jeg det bedre og jeg glæder mig til at holde flere foredrag omkring mit liv fremover. Det er fedt, at kunne gøre en positiv forskel for andre gennem mit foredrag.

Du kan se hele mit foredrag her
Jeg har filmet mit første foredrag, som nu ligger på YouTube. Det er til dig, der var til mit foredrag og til dig der ikke kunne komme på dagen.

Men det er også til dig, hvis du er nysgerrig på hvem jeg og til dig, så du kan få et indtryk af mit foredrag, hvis du gerne vil bestille et foredrag.

Se foredraget herunder eller på linket her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *